Hvordan tjekker man hestens reflekser

For at tjekke hestens reflekser i mave og ryg, kan man udføre en såkaldt blyantstest.
En blyanttest består i, at man tager en blyant eller noget andet spidst, som man trykker let mod hestens skind lige bag manken og trækker den hen over hestens ryg og helt ned af hestens lår. Hestens refleks skal her være, at den giver efter for blyanten i ryggen og når man når hen til hestens kryds, så løfter hesten igen ryggen til normal position. Når man kører blyanten ned langs hestens lår, så trækker hesten numsen ind under sig og løfter ryggen. Udførelsen er forsøgt vist med blå streg på tegningen herunder.
Herefter tager man blyanten og trykke den let mod hesten omkring gjordlejet og herefter trække man blyanten bagud hen over hestens mave. Hvis hesten har normale reflekser, så trækker den maven voldsomt ind. Dette gøres i begge sider af hesten. Vist med rød streg på tegningen.
Formålet med blyanttesten er naturligvis, at man skal tjekke hestens reflekser, men den dybere mening er, at hvis hesten ikke har de korrekte reflekser, så skyldes dette ofte låsninger i fx kryds, ryg m.m. hos hesten.
blyanttest af hestens reflekser